DR Romanklub 2025
Vær med i Danmarks største læseklub, DR Romanklubben, og vær med til at kåre årets mest interessante danske roman ved at stemme med om DR Romanprisen 2025.
Af Biblioteket
Nu kan du være i en helt nyopstartet læseklub.
Har du lyst til at læse seks nominerede bøger til DR's romanpris og deltage i de månedlige møder? Så kan du være med i DR's Romanklub. Det kræver ingen forhåndsviden om forfatterskabet eller udgivelsen, man skal blot have læst bogen inden mødet og have mod på at diskutere den med andre læsere.
I bliver maks. 7 deltagere, og I skal mødes og diskutere de 6 udvalgte romaner fra december til maj måned. Til maj kan I indsende jeres bud på favoritterne og være med til at afgøre hvem, der skal vinde DR Romanprisen 2025.
Vi holder et opstartsmøde på biblioteket midt i november, hvor I hilser på hinanden, får den første bog udleveret og aftaler næste mødedatoer og sted.
Romanerne er udvalgt på forhånd, de første 3 titler er offentliggjort, de sidste 3 kommer i november/december.
I skal bl.a. læse:
Øvelser i mørke af Naja Marie Aidt
En pige forlod værelset af Ulrikka S. Gerne
Den røde hane af Ingrid Nymo
Vil du være med eller vide mere, så send en mail til bibliotek@arrebib.dk eller ring på 62521442 senest 1. november.